tirsdag den 29. maj 2012

Selvfølgelig ikke - Af Cecilie Kristensen

Selvfølgelig ikke

Jeg ville ønske jeg kunne
træde dine læber så tynde at
du ikke kunne sige noget mere
så jeg ikke skulle lytte til
alle de satans sandheder som jeg
altid selv ignorerede

Hvis jeg gjorde det

tog du bare fat i hælen
på mine støvler
og hev mit ben baglæns
Alt imens du
blev ved med at snakke

Så holdt jeg mig for ørerne

og sang alle de dårlige sange
som du så godt kunne lide at høre
For de var de eneste jeg kunne huske
når jeg så dig i øjnene
og du smilede
med din knækkede tand

Når jeg gjorde det

råbte du bare højere
indtil jeg måtte slappe af
og sætte mig ned
lytte til hvad du ville sige
og holde vejret til jeg blev blå

Så rusker du hele min krop

og jeg trækker vejret igen
beder dig aldrig at forsvinde
hører dig sige: selvfølgelig ikke
og jeg tror på løgnen
indtil morgensolen
igen titter frem


http://ceciliekristensendigte.blogspot.com

Ingen kommentarer:

Send en kommentar