tirsdag den 1. maj 2012

S0L - Af Cecilie Sund Kristensen

Jeg omsvøber mig selv i lagener
danser med dem
i sollysets sorte skær
Undgår varmen
træder mine sko til
i sneen
Undgår natten
sover aldrig uden dig
Undgår
mig selv
træder mine sko til
i sneen
undgår varmen
i sollysets sorte skær
danser med hvide lagener

På vej til sort sol
dramatisk overtræk på
min telefon
Sol
Jeg tager den
propper den ind i telefonen
tager et billede
det er sort
Træder mine sko til
i vandet
hvor jeg drukner
min eksistens
for sidste gang
Undgår varmen
i sollysets sorte skær
danser med hvide lagener

blandet-slik.blogspot.com

Ingen kommentarer:

Send en kommentar