Digte der brænder - Af David Roma

Drømmer om digte der brænder

mod silketyndt pergamentpapir

Skriften er knitrende og kaligrafisk

som om penslen var i flammer

da den blev svunget i orange og sort 

Jeg kan ikke læse selve skriften

men symbolerne og billederne

bag linierne træder frem

Jeg ved ikke hvem der har skrevet dem

Dig, mig eller en engel

men det er måske også mindre vigtigt

Det første er i hvert fald

oprørsk og guddommeligt

og handler om

engle, løver

og verdens altergang

Det andet handler om

kvinder fra alle verdens kontinenter 

der danser rundt om en lille dreng

der bliver til Gud

eller i det mindste en rigtig mand

når han bliver kysset

af den kvinde der oprigtigt føler

at han er hendes sigøjnerprins

og hun hans   -       alt

De står i en rundkreds, alle kvinderne 

vrider deres hofter, klapper i deres hænder

og skiftes til at træde ind

De fleste kysser ham, kysser ham inderligt

kysser ham vulgært, kysser ham mens de

tænker på om det er godt nok,

kysser ham liderligt,

kysser ham moderligt, søsterligt, kærligt

nogle kysser ham påtvunget, påtaget,

med tungen alt for langt inde i hans mund,

eller i deres egen mund, nogle stønner

uden rigtigt at mene det

og de fleste smager alt for meget af deres egne safter. Til sidst træder en ensom lille pige med gyldne lokker og grønne øjne ind

Hun ser på ham længe, ser ham dybt i øjnene

til han forsvinder derind

Hun går hen til ham, han venter på kysset

men i stedet tager hun hans hånd og fører ham ud 

De følger månens sti ud til vandet

hun tager ham op på en klippe

ser ham længe i øjnene, denne gang helt tæt på

Til sidst kysser hun ham

mens skorpionerne gnistrer i det gule sand under dem

og da kysset ophører

ser verden ud som om den er vævet i silke 

I det tredje digt ser jeg dig

med en jadesten i hånden

finde din vej ind i labyrintens midte

hvor du løfter dit sneglehus

og lytter til Guds stemme

ligesom den polynesiske kvinde

jeg drømte om

fandt sin konkylie i sydhavet

og løftede det op til mit øre

så jeg hørte oceanets brøl

runge ud i evigheden

mens hun så op på mig

med et hvidt smil og nøgne bryster der var dine   

 

Læs også David Romas e-novelle Esther Silke her