Listig på ord og
snigende omkring cerutten i mundvigen
på din stamcafé
I en varm og blød efterårssne
der drysser foran dit ansigts tabte udtryk
Der samler jeg dine læber op
fra et par velbeklædte
men godt tilgroede
stoleben
Godt tilklistret med værtshusparagraffer
dogmeetik og moralske tømmermænd
De helt rette indtryk
fra en lært mands
faste aftryk
Jeg flår benene fra sædet
og sædet fra ryggen
Sædet kaster jeg ud mod
de åbne vidder
Frederiksbergs have indkranser
Ryggen kan du få med dig
Det sidste du
kan stole på
På din grav der står
Her hviler storbymennesket
Anno 1864
En mand -
Ingen kommentarer:
Send en kommentar