Savlet blandes i miksturer, stemmen runger
dybde. Helt alene på den lange klit
masserer den røde plet, havet er mit
Kontinentflade på den øde ø af indsvundet streng
en dal af antomi, bredder slår over, kontrolér skibsdreng!
du da må forstå hendes floder!
du er ikke turist mere, du er hendes oder!
Manke, mange (h)år i neutroner
indtræder de mest elektriske, hidsige zoner
rød mur brydes af støn
skum svæver varmt, jeg giver dig min løn:
Et sidste ord mod din tunge
lad hele rummet vide at jeg respirerer din lunge!
JEG VIL HAVE VERDEN OG
JEG VIL HAVE DIG NU!
Vi ror videre i en fast kødstrøm,
Musik smager sejlenes første drøm
Marinemånes mankes silhuetter
dræber scenen, menneskerne i sengen de sletter
Helt ned til enden af varmens horisont
florerer asken, kødetstumper dampet i en fond
rummet flyder som det sædvanlige syn:
dig, dehydreret marine kigger igennem: Udstoppet lyn
Så sig mig om sangen kan smages?
Daggry, hud aes
Ingen kommentarer:
Send en kommentar