Af og til slår min mave knuder
og river min brystkasse mod gulvet
Tillægger sig enhver magt
enhver lille tråd i min krop
og danner en sort cirkel
omkring mit hjerte
der ikke lader nogen
komme ind
Dråber af mørk whisky fylder min mave
op med ord der ikke hænger sammen
som kom ud af din mund i nat da
du drak mig fuld i din søsters lejlighed
og klædte mig af med vinduet åbent
så frosten stod ud af vores munde
Du er der hele tiden
også når du er så forbandet langt væk
Du har fængslet mig på en sær måde og jeg
har ingen mundharmonika jeg kan
holde mig selv med selskab med
Jeg har kun din stemme
der ikke siger noget
jeg kan forstå
Du kysser mig med rødvinsvarme læber
tager mine hænder og vrider
så de er bag min ryg og du kan
kysse mig i nakken uden at jeg
kaster dig væk igen
Men på trods af det
sidder jeg stadig og
længes efter at
du ikke vil lade mig gå
Når nu jeg ikke kan lukke nogen ind
er det jo nok bedst
at du holder godt fast
og ikke lader mig
smutte væk
Ingen kommentarer:
Send en kommentar