Du stirrer blindt og forelsket
ind i himlen der er grå
Kikker op mod din måne
beder et moder vor og
kryber sammen i fosterstilling
mens du forestiller dig
at himlen er rød
Men den er lilla
og din mor forstår det ikke
Din far ønsker at du
ville brænde hver celle i din
skamrige tynde krop
Din lærer ville ønske at han kunne
tæske dig sønder og sammen og
gøre dig gul og blå og sort
præcis som hans moder
gjorde ved ham
da hun smed ham i et
endeløst hul
Men du kan ikke gøre for
at dine skamlæber hvisker
små kildende drømme
og slikker sig om munden
når du ser Lise
liggende nøgen
i afgrunden
Så du hopper derned
forsvinder fra pest
til elendighed
Evig kærlighed
http://anglicismo.dk/?p=618
Ingen kommentarer:
Send en kommentar