Jeg
slikker gerne al blækket
væk fra din brystkasse
synker det
så alt i mig
bliver kulsort
Jeg vil bære det rundt
og fortælle om det
tænke på da du fortalte
hvordan du elskede
at jeg var sindssyg
Jeg slikker gerne al blækket
af din brystkasse
og bliver til sorgens dronning
Kysser dig i natten
imens solen brænder ud
og du kun har ar tilbage
at vise frem
Jeg græder gerne tunge tårer
men kun for dig fordi
jeg ved at du er den eneste
der vil drikke dem
Der vil lægge dem i munden
og presse dem ud mellem tænderne
mens vi kysser og du bider og jeg
græder videre
Jeg vil gøre
alt du beder mig om
hvis du vil gøre én ting for mig
og blive dig selv igen
mest fordi
jeg savner dig sådan
og ikke kan bæ
Ingen kommentarer:
Send en kommentar