Pludselig står du der
en skygge fra en fjern tid
som en begravet erindring
Spæde spor fra her og der
og du midt i det hele
som et minde fra engang
Suger dit ansigt til mig
og genkender det som fremmed
Hvem er du?
Dine øjne,
Dit smil
Er alting hvisket bort?
Måske vil jeg græde for årenes tab
mens tiden spoles frem og tilbage
Dukker op og forsvinder
som små illusioner
mens min stemme hvisker
Jeg elskede dig måske
som et lille vindpust
der engang blæste forbi.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar