Min elskede ven
Tror du mig når jeg siger
Jeg evigt beundrer din kærlighed
Din evne til at elske mig
Og fortælle mig alt det i ord
som jeg altid fortier
Når livets storme lægger sig
og du blidt kysser min hånd
Vugger mig indhyllet i varme
Mens jeg fortæller om ting jeg vil gøre
som aldrig omfatter dig
Når du lytter fuld af længsel
mens jeg ler af mine erobringer
Græder over skuffelsers smerte
og fortæller dig mit hjerte er et rum
fuld af evig trængsel
Når du hvisker i mit øre, at intet er
givet
At lykken er en gådefuldhed
En rigdom spundet på guld
men at jeg er hende
Som du vil give alt til i livet
Tror du mig så, at du er min ven
At jeg fyldes med tårer for din
hengivenhed
Dine ord ”Jeg elsker dig”
når jeg nu ved
Ingen kommentarer:
Send en kommentar