Jordslået, gennemtrampet
ligger hun dér
midt på kloden
med sine øjne
helt åbne
De skinner
dybt og mørkeblåt
op mod
en grå himmel
Sort og voldtaget
af nattens sure åndedræt
Bevæget af
en eller andens
ru, ru hænder
i et blodbad af tæsk
fra en bartenders flirt
Rejsende og flyvende
er hun nu gående
mod hævnens himmerige
Til stedet for dem der ikke
ved hvad de har gjort
Høj på forventninger
krydser hun hvert eneste
dirrende lyskryds
Tramper til med sine
sorte tunge støvler
Banker på en dør
og bliver nikket ind
hvortil hun siger
lavt og halvvejs knækket:
Jeg
elskede
dig
http://ceciliekristensendigte.blogspot.com
Du skriver virkelig stærke digte, man kan mærke dem igennem skærmen. Glæder mig til at læse dine digte i en bog, og ikke mindst høre dem igennem en mikrofon :-)
SvarSlet