Engle og sejlere

Jeg så døende engle lå i senge
med sindssyge sømænd, engang fædre
og de bandt sig til denne usigelige kraft
der rækkede længere ud til tankernes udhulet have
end hvad mine vægge kunne nå

Jeg skabte havnen, mågernes kompas
der drev enhver sejler til længsel
igennem drøm, så jeg på dækket
en lav sol af krampe
gnide arene til blod
røntgenlys sværmede ind

på den surrealistiske pude
som gjorde alle kanter bløde
og engle livløse