Alderdommens afkroge
Gammel syg og slidt
ligger du der og ser
Ser ud på landskabet så blødt og hvidt
mens du stille ler
Der er så mange minder
Så meget at huske på
Du har altid været en sikker vinder
Har altid haft et sted at stå
Et liv med sorg og glæde
Med kærlighed og magt
”En værdifuld perlekæde”
Sådan blev der engang om dig sagt
Men som tiden går
forandres alt
Som når vinter bliver vår
Som når sukker smager salt
Mennesket mister sin frugtbarhed
Tørrer ind og vil forsvinde
Mister langsomt en kærlighed
Den kærlighed du ikke kunne vinde
Din alderdom gjorde dig ensom
Bange og forladt
Din hverdag blev så trist og tom
Dagene blev som nat
Fordi du blev gammel
Fordi du blev til besvær.
En ”mølædt ældet skammel”
Det var hvad du følte dig værd
De andre havde nok i deres eget
Du følte dig som i et bur
Men du vidste da at dit liv var leget
Og det nu var andres tur
Selv nu hvor du ligger og tænker
Er du ensom men dog værdig
Selvom du i den seng er bundet af
lænker
Fordi du fysisk er syg og færdig
En dag hører du pludselig stille sange
og du ved hvilken smertefrihed der
snart kommer
Du er ikke mere bange
For snart vil vinteren, kun for dig,
blive sommer.
Langsomt flyver du væk
Du føler dig så let og blød
Flyver over blomster, træer og en lille
bæk
Og du ved at dette er din død
Ingen kommentarer:
Send en kommentar