Vi er de grædende engle
elskende silhuetter i regnen
der danser vildt under Venussolens
blottede morgenstråler
Vi er Satyren og Sigøjnerenglen
der springer ud fra elfenbenstårnet
og rider på heste af esctasy
ind i skoven uden tid
Vi er nonnen og munken
der sniger os ud af klostret
og elsker op af kundskabens træ
med revolutionens slanger
slynget om vores lemmer
og de røde æblers saft
drivende imellem vores tunger
Vi er de sidste sekunder
der forsvinder i sprøjtet
når havets bølger
banker mod kystens klipper
Vi er Saturns ringe, årstidernes skift
solen og regnen der elsker, skaber regnbuen
Vi er i den samme cyklus
samme liv
samme væren
genkendt i den samme månes blod
Ingen kommentarer:
Send en kommentar