Afsked - Af Cecilie Sund Kristensen

Afsked

Du vil gerne rydde op
men kaffekoppen er pludselig
så langt væk fra dit blik
Du leger med tanken om
at cykle en tur
men dit hår er ikke sat
Hver dag går tiden i din stribede sofa
med radioen tændt
de eneste samtaler du fører
er når du beder P3 værten
holde sin kæft
Du klør dig i håret
tænker du hellere må vaske det
og ryster på hovedet af dig selv
Du kigger ud i mørket
der aldrig når at blive mørk
her fra tredje sal
og lejligheden overfor
står stadigvæk tom
Du har mistet din stemme
og lysten til at være en del
af alt det derude
Du trækker gardinerne for
lægger dig atter i sofaen
og trækker tæppet over hovedet
Falder i søvn til stilheden
der aldrig
er helt
stille

Du har lagt et afskedsbrev på bordet
til hende der København
Der alligevel altid
sked dig langt ned af ryggen