David Roma er digter,
forfatter og filmmand. Han har
flere bogudgivelser undervejs. Du kan følge med i processerne omkring bøgernes
og filmenes tilblivelse på DavidRomaAndersen.blogspot.com. Hvor du også løbende
kan læse nye digte fra en eventyrlig og mytisk verden.
De følgende tre digte er fra hans kommende digtsamling: De
hvide byers drøm.
I
Bag himlens hvide bjerge
ser jeg dit ansigt sænke sig
i solens sidste stråler
mens syrenflokke af lys
følger dig
ind bag himmelhvælvingens
lukkede porte
Om natten, da stjernefolket har erobret
verden
bader du
nøgen i en stille bjergsø
med månen
lysende ud af dig
og din hvide blomst i
håret
Jeg står på bredden
naglet til et brændende kors
og råber mit kød er i flammer
indtil du ser mig
og smiler så jeg ved at
nu er tiden endelig kommet
til at kaste mig ned i vandet
og forsvinde ind i dine vener
der er en hemmelig port
til alt hvad jeg er
novellesamleren.blogspot.com
II
Igennem nattens smil ser jeg dine øjne
vende sig i regnen og brænde mod mig
med samme kærlighed
som dengang Gud ville være et.
Og jeg er ikke længere den samme
som før denne storm rejste sig
og sendte os ud i natten
på brændende skibe mod evighedens spejl,
hvor vi druknede sammenslynget
i masker af guld
og endte på disse frihedens floder
der strømmer gennem Guds årer
og flyder frit fra suset
af vores sjæles vingeslag.
Dengang som nu er jeg bange
og går ud i mørket for at møde englene
der ser på mig med dine øjne
svævende i fakler af ild
og hvisker jeg er din
så længe månen endnu er tændt
og svanerne glider forbi
oplyste i havet hvor
alting huskes og glemmes
til vi forstår begyndelsen til enden
og fødes på ny
i sangen hvor ingen grænser kan nå hen
III
Vi er de grædende
engle
elskende silhuetter i regnen
der danser vildt under Venussolens
blottede morgenstråler
Vi er Satyren og Sigøjnerenglen
der springer ud fra elfenbenstårnet
og rider på heste af esctasy
ind i skoven uden tid
Vi er nonnen og munken
der sniger os ud af klostret
og elsker op af kundskabens træ
med revolutionens slanger
slynget om vores lemmer
og de røde æblers saft
drivende imellem vores tunger
Vi er de sidste sekunder
der forsvinder i sprøjtet
når havets bølger
banker mod kystens klipper
Vi er Saturns ringe, årstidernes skift
solen og regnen der elsker, skaber regnbuen
Vi er i den samme cyklus
samme liv
samme væren
genkendt i den samme månes blod
novellesamleren.blogspot.com
Ingen kommentarer:
Send en kommentar