Digte til Dig 1 - Af Paloma Alves

I

Regndråberne falder sprødt mod min rude
og holder mig vågen i nat
jeg lukker øjnene og bevæger mig i rytmiske bølger
slanger mig vej mellem menneskemængderne
der hamre hælene i gulvet
og jeg gør det også

Det vibrere let i mine sko
grønne, gule og blå stjerner cirkler på væggene
jeg kan kun mærke bassen der hamre i takt til min puls
Svedperler driver ned ad min hals

Jeg lukker øjnene og føler musikken
bevæge min krop
mine tær er hævede men
jeg danser som var det min sidste dans

Dine fingre lukker sig om min hofte
og klemmer mig blidt
sender en elektrisk strøm tværs over huden
jeg stivner
jeg kan ikke tænke
har glemt at suge den lune luft
ned i lungerne
og efterladt hjernen på bunden af
champagneflasken

Du tager min hånd
og svinger mig rundt
du prøver at få øjenkontakt
men jeg tør ikke at kigge
ind i dine dybe brune øjne
af frygt for hvad min krop vil gøre

Når musikken stopper
planter du dine læber på min kind
det brager et sted derude
jeg spærre øjnene op
og ser regnen tegne streger ned ad min rude