Den indfødte sommer - Af Tristan Baujault Borresen

Den indfødte sommer

En fest af flamboyant

røg 

ramte vi sindets udkant

i verdens pool

var vi formløse 

i klorvandets bølgende

tid

i sommerverdens forbudte

have

nyder vi træerne som vi plukker

sirligt dannede

mennesket

os af sommerens

sitar

en friskhed stiger i det tropiske

humør

ja vi danser

formløse

i verdens pool

fiskene, havrokker

glider forbi

Undersøger natten

Konklusion: ukendt af art

Bøger kan ikke beskrive

vores tropiske kroppe

ingen kan røre dette

på ny

som vi;

Vi, en fisk

en blåhval at være

blåt humør 

sommerens tropiske

tid

Men ja,

jeg forstod egentlig ikke dig

kunne ikke se forskel

i bøgerne

af din form

du hvirvlede væk

da jeg prøvede at

fange noget

Måske, ja

lød du som sitaren

men vandet gav ikke 

genklang

Måske ja,

var sommeren snart

forbi