Afrikas Dronning
Afrikanske tårer
drukner i paragraffer
Deres hud er mærket
med ar og misbrug
manglende tiltro og
vestlig forbrug
Den mørke dronning
er en diamant fuld af blod
En udsultet madonna
pisket og tæsket
af lyst og hor
Hun kommer
når månen er sulten
og samvittigheden sort
Knælende og bedende
foran din hoveddør
i øjnene på
naboens kristne barn
Når hun spørg om hjælp
giver du en femmer
Inderst inde
er du jo
en vinder
Ingen kommentarer:
Send en kommentar