Sigøjnerdreng
Hun havde ret
hende den gamle kælling der kaldte mig en sigøjner
dengang jeg havde forvildet mig ud på Hellerups sundveje
hvor alting bare er perfekt
mellem 10 millioner kroners villaer
1 million kroners Audier
og
0, 01 millioner kroner i årsløn til den illegale
indvandrer
der tørrer støvet af så andre kan trække vejret
Jeg boede i en gammel tjenestebolig,
oven på en garage
og fragtede mig omkring i en gammel hvid Mazda
der pyntede der i indkørslen mellem de sølvgrå ladies.
Den skulle skubbes i gang
til stor irritation for de fleste af mine naboer,
særligt Brian Mikkelsen der aldrig formåede
at undgå mit blik når den gamle tøs skulle i gang
Han var altid offer
senere blev han Justitsminister
Om sommeren flød den fælles have med stafelier, malerier og bøger
I gården stod der vasketøj, altid høj musik, sko udenfor,
vores billige havemøbler og skrald (i den gamle kællings øjne).
Hun var en alkoholiseret enke fra en eller anden liebhaver med kæmpe
sommerhus i Hornbæk og sin 7 millioners villalejlighed ned til vandet.
Hun kom tit hen til garagen om aftenen når hun havde drukket tæt og råbte
vi skulle tage vores sigøjner lejr og sigøjner navne
med hjem til Nørrebro hvor vi hørte til!
Et par gange bad jeg hende om at gå
men næste dag var vores skraldespand altid væltet,
så havde hun det at brokke sig over næste aften.
Jeg ringede til politiet et par gange, men stod registreret
i et eller andet underligt register, så de endte altid med at afhøre mig
istedet.
Jeg snakkede med vores udlejer, en flink kosmetisk tandlæge
der tjente millioner på at sætte diamanter på andres fortænder, men han
trak bare på skuldrene.
De var jo også naboer oppe i Hornbæk.
Så en aften regnede det, månen var fuld, lav og trak tidevandet til sig.
Stilheden blev afbrudt af larmen, som den næsten altid gør
Det var den gamle kælling
der var ved at smadre vores ting i et anfald på bunden af flasken
Jeg fløj ned af trappen og råbte af hende så hun faldt ned mellem
alle
de flasker hun havde tømt og smadret i gården
der var gråd og skrig indtil
Hun fik kvabset sig hen til køkkentrappen, blødende
på alle fire, som et lille dyr der trak sig tilbage til sit fornemme
sorte hul
Et par dage efter fik vi vores opsigelse og flyttede tilbage til
Nørrebro.
Men hun havde ret, hende den gamle kælling.
Jeg er en sigøjner,
lige før vi tog af sted, skrev jeg på hendes bil med en kniv
og stjal sidespejlene.
