mandag den 30. april 2012

Velkommen til Digtsamleren


Hej og velkommen til Digtsamleren.

Digtsamleren er et nyt koncept, en lillebror til succeshistorien novellesamleren der har haft over 35.000 læsere siden dets start i januar 2012.

Vi søger pt. digtere til at udgive her på siden. Er du interesseret I at udgive dine digte, nå ud til et støre publikum og måske ovenikøbet tjene penge på det? Så send dine digte til:



Digte til Dig - Af Paloma Alves


Jeg presser mit øre
mod den frostdækkede rude
og hører deres taktfyldte klapsalver
inden de tramper hen over gulvet med hælene
glidende og svævende
med en svanes elegance
og hænder så bølgende lette
som om de hvert øjeblik kunne
frigøre sig fra håndleddet og svæve
op mod himlen
som et dunfjer i vinden

Jeg indånder deres dans
gennem næsen
lader det rutsje ned
i mine lunger
til mine øjne svømmer
og det løber varmt og sødmefyldt
ud af øjenkrogen

På få sekunder
fryser det til is på min kind
med neglene piller jeg isen af
kaster det fra mig
løber op ad trapperne
og ind i lokalet
hvor alt bliver
småt og ubetydeligt

Jeg overgiver mig til
uendelige piruetter
til rummet sejler
til gulvet rejser sig
og kaster mig af

Bassen danser i mine årer
og jeg kan ikke mærke andet end den
rytmerne der får mine blodlegemer til at hoppe
til de sprænges
som røde roser om sommeren

Når musikken stilner af
strejfer jeg min ømme krop
mine hudafskrabninger på knæ og tær
Tøjet klamrer sig til huden
så den ikke kan ånde
det klistrer sig til mig
som alle de tanker jeg ikke må tænke
og jeg kan ikke vente!
til jeg kan glemme min længsel igen
og igen
og igen
og igen . . .


Gift - Af Tristan Baujault Borresen


Gift


Parfumens forståelse
overfor forfængeligheden
et krumt ansigt
besvarer alle skønheder
Parfume er opiummet
til anoreksiens opstand
Hjernevasker til spiseproblemer
hjernevasker til borgerkrig
mod uhygiejniske fede individer
Denne klan af frikadelle-spisende mennesker
burde henrettes på 
torvet

Parfumen manipulerer
hormonproduktion
menstration, kronisk blødende
piger
Parfumen indtager forfængeligheden
smagssanserne skærpes
af mængden af parfume
i vores mad

Parfume provokerer
svamp i fugtige emner

duftevand udløser
fortidligfødtebørn
Børns lort dufter enten maskulint
eller friskt feminint

Alle er på parfume
Og parfume er godt.

Snart vil jeg ligge på en sky - Af David Roma


Snart vil jeg ligge på en sky
Adonis og jeg vil tale om kvinder
og deres verden.
Vi spiser vindruer og spiller skak
og med jævne mellemrum
holder vi kunstpauser i vores konversation

Vi beskuer verden
fra vores vinterrøde sky
flyver af sted som himmelstormere
til vi falder gennem glasbjergenes dal
hvor skoven er levende
og træerne taler
med nysgerrige ansigter  
der lyser
før de synker ned
i den våde jord

Velkommen til Panfolkets land
hvide indianere i bjørneskind
en kriger i elskov med kronhjortens blod
svævende druider i et magisk ritual
halvnøgne kvinder synger deres elversang
mens de lokkende bader under fuldmånens lys
Poeterne dåner
de sovende vågner
festen er begyndt
ved de nyrene nymfers skød
mens elskoven glimter i skovelvens spejl

Synker tilbage i vores sky
kalder på Afrodite og Helena
der lystigt kommer svævende
blændende som aftensol og morgengry
de skænker et glas vin, klæder sig af og ler
som kun skønhedens gudinder kan le
De glider lidenskabeligt ned i vores arme
og en elskovsnat smuk og berusende som ragnarok
tager sin begyndelse…


















Jeg vil ikke mere - Af Johnny Christian Supertramp Thjellesen


Jeg vil ikke mere

Jeg vil ikke mere
kan ikke mere
jeg bliver ved med at
træde vande
støder hoved imod muren
jeg skal og vil stoppes
jeg kan ikke mere
det gør ondt
og det fører ikke til noget
konstruktivt.

Jeg vil ikke mere
det må slutte
ophøre
stoppe med at
gentage sig
om og om igen
gang efter gang
slag efter slag.

Mine tanker
kører om kap
strides om rettigheden
til at tyrannisere mig
min mentalitet
og min forstand.

Jeg tvinges ud i periferien
af tankemylder og gentagelser
om og om igen
hele tiden og konstant
forurener tankestrømmende
giver mig negative tankemønstre
går igen og igen
gentager sig.

jeg vil ikke mere
kan ikke mere
det dræner min energi.





søndag den 29. april 2012

Morgenswag

At stå op og
kikke frækt til morgenlyset
danse til lyden af morgenbadet der
risler nattens søvn bort
og høre byens summen stige i takt
med at dagen begynder

At være en violet rød kant på morgensolen
mens man stille begynder
at konsumere ens første måltid
og kæle med en spinnende mis

At kikke sig i spejlet og tænke
what a fine gentleman he is
mens man barberer sit skæg
og børster sine tænder

At slikke lyden af morgenradioen
med en bid af swag i sin mavefornemmelse
der er iført et par lårkorte solbriller
og flirter med bakspejlet

At stirre ud i en blå og klar himmel
med røgen kælende med kinden
og kildende i halsen
som en blid vagina

At svale rundt med hænderne højt
og snurre rundt fra bane til bane
i et søvlbøjet sekund
har i sandhed guld i kæft

At være betragter
adfærdsfiskeren i mængdens klæder
båret på sin smilende anonymitet
i storbyens tromme

http://anglicismo.dk/?p=590

Nej - Af Cecilie Sund Kristensen

Hendes hår falder mørkt og krøllet
ned af hendes gyldne ryg
og danner silhuetter langs huden
i bølgende bevægelser med
diskolyset i øjnene
og ringe på fingrene

Hun er ''sex''
iført en kjole
så let og lille at hun
ikke mærker den er der
Og stiletterne er som
malet på hendes sarte fødder
så hun går som om hun aldrig
har gjort andet

Hendes læber er malet
så fantastisk røde at man
tror de snart forbløder
Men de løber ingen vegne
andet end ned i dine bukser og
du tager alt det du kan få
for hun er indtagende

Så utroligt spiselig
at du nogle gange tror at hun
bor i et helligt sted
hvor man kan finde
alle de mest specielle
og eksotiske fristelser

Så utroligt spiselig
at du tager hende
selvom hun siger
nej

http://www.blandet-slik.blogspot.com

lørdag den 28. april 2012

Nattefoni - Af Tristan Baujault Borresen


Nattefoni

-Det sumrer-
Hvad er det?
Er det lyden af ungdom?
Nej, orgier?
Det lyder som hundrede svin sat fri
Bassen bliver stærkere
Mørket ruller i solskin
som fototape
discolys der blinker
Et glimt af personer, der danser tæt
til jeg falder om af 
epilepsi
Ryster, skælver
hoster

Gadelamper projekteres
på nethimmelen
sekunder, minutter
Kan du huske dén søndag
hvor du gav et blik
fast til min hinde?
Nye sfærer af duft gav
sig til at sprøjte
Du ringede
Men hvor er du nu?
Nu, hvor musklerne er så slappe
Kondition er fortid
En sjov måde at se dén fortid… Måtte jeg være bange
for nu som epileptisk patient?


Fluorescens 
Indtryk bestråles på nethimmelen
Stofferne syder
Støj fra en transkanal
tunes hen til mit fjerne øre
Dyr; springer pludseligt
ud fra de blege
stykker himmelstof
Glæder blunder 
da jeg huskede din position
dyrene flygter nærmere:
Hvorfor sidder jeg bundet til
kontorstol?

NOK!
Fremad! March!
Marchér soldat!
Officer, vi ruller ind i en tunnel
Hvor har jeg været siden da?
Denne asketåge:
Hvor kommer den fra?
Mine venner hvor er de?
En patron af patroleum knuses på flisen. Gaden brænder
Et vulkanudbrud starter
Teletoget damper
Alt kører -pletfrit
Tinitus.
-Det sumrer-

fredag den 27. april 2012

Englefisse - Af David Roma


Der findes ikke noget bedre
i den her verden
end dín englefisse der åbner sig
og lukker mig hele vejen ind
til jeg står i templet
og møder mig selv
som jeg var dengang
før jeg blev født
hvor alt bare var nyvasket og rent
og den eneste sandhed i verden var,
at skyggerne endnu ikke kunne ses  


Lunefuld - Af Michael Juhl Svendsen

Som et strejf af sex
borer du rundt i min sind
med et skyldigt blik
der får mig til at tænke på
sommersved
i tilduggede lagner

Dine bløde læber
kælende med min nøgne hud
op ad ned af gulvet
i min lejlighed

Slår jeg mine vinduer op
og kikker ned
i dine alt for høje stilletter
forstår jeg slet ikke
hvorfor jeg lod dig gå

Men halvvejs gennem
øverste etage i IKEA
er jeg slet ikke i tvivl

Igen,
gir det mening.

http://anglicismo.dk/?p=585

Clausmajor Meyer - Af Glenn Enrico Buhl Liwervall


Clausmajor Meyer
Af  Glenn Enrico Buhl Liwervall



Én kok for meget – der er fordærvet
Trasker rundt i spinaten – en skændsel for erhvervet

Kvinde uf af vindue – det kan jo ske
Men pyt – bare få det på dit CV

For dét åbner døre – indenfor fængslets mure
Snart er du kok – der går højst et par uger

Her kan du blive realitystjerne
Det kræver ikke en gang hjerne

Clausmajor Meyer – de kriminelle belønner
Mens omverdenen overhører ofrenes bønner

Noget af en brøler - rent G´astronomisk
 Grotesk – ja nærmest tragikomisk

Hvordan kan vi tillade - sådan en færden?
Af lave - går snart hele verden


Hun - Af Cecilie Sund Kristensen




Hendes ryg er lang og slank
som en nyprintet avis
og fyldt med
ligeså mange tekster og ord
så man let kan læse alle
de gamle tanker
Og ligesom 50'erne
ser hun bedst ud i
sort/hvid

Ligesom solen
nydes hun bedst
fra en vis afstand

www.blandet-slik.blogspot.com

Digte til Dig 1 - Af Paloma Alves


I

Regndråberne falder sprødt mod min rude
og holder mig vågen i nat
jeg lukker øjnene og bevæger mig i rytmiske bølger
slanger mig vej mellem menneskemængderne
der hamre hælene i gulvet
og jeg gør det også

Det vibrere let i mine sko
grønne, gule og blå stjerner cirkler på væggene
jeg kan kun mærke bassen der hamre i takt til min puls
Svedperler driver ned ad min hals

Jeg lukker øjnene og føler musikken
bevæge min krop
mine tær er hævede men
jeg danser som var det min sidste dans

Dine fingre lukker sig om min hofte
og klemmer mig blidt
sender en elektrisk strøm tværs over huden
jeg stivner
jeg kan ikke tænke
har glemt at suge den lune luft
ned i lungerne
og efterladt hjernen på bunden af
champagneflasken

Du tager min hånd
og svinger mig rundt
du prøver at få øjenkontakt
men jeg tør ikke at kigge
ind i dine dybe brune øjne
af frygt for hvad min krop vil gøre

Når musikken stopper
planter du dine læber på min kind
det brager et sted derude
jeg spærre øjnene op
og ser regnen tegne streger ned ad min rude



Hongkong - Af Tristan Baujault Borresen


Hongkong

I byen findes der
ingen somre eller vintre.
Vejret er en evig grålig fornemmelse
på de travle boulevarder
Kun gadesælgernes valg af blomster 
vidner om en årstid
I dag er det tulipan
Og sådan vil det være
resten af dette støvede
forår

torsdag den 26. april 2012

Jeg ser det hver dag - Af Johnny Christian Supertramp Thjellesen


Jeg ser det hver dag
Jeg ser det hver dag
alt for unge mennesker
ude efter det hurtige fix
ryger sig alt for høj på crack
enten uden at tænke over konsekvensen
eller uden at vide hvad konsekvenserne er
ved at starte i sådan en tidlig alder.
Der mener jeg også at
pusherne på staden måske burde
tænke sig en gang mere om
inden handlen foregår.
Jeg ser det hver weekend
unge mennesker på Club i indre København
jeg ser det gå galt, tage overhånd
jeg ser dem gå amok
over et puf der ikke var tiltænkt dem.
Det er en skidt kombination
to hvidt forskellige euforiserende stoffer
et ”slow” drug og et ”fast” drug der kulminerer
i en alt for kort lunte.
Jeg forstår fascinationen over det ukendte
og kan til dels sætte mig ind i følelsen af udødelighed
men hvad jeg ikke forstår er de lukkede øjne
at bivirkningerne bliver så meget overset
og at der er nogen i dette samfund der skummer fløden
på bekostning af en hel generation.

Mit navn er Keld

De vil ikke rigtigt
trykkes ned
de her, så stille men afslørende små knapper
der sidder på tastaturet og
springer i øjnene på mig
med kuldeskærende og
koldsvedende bevægelser

De suger alt min sved til sig
og jeg ville ønske at
jeg kunne holde min kvalme tilbage
for så blot at nøjes
med de her små sure opstød

Hvert af dem et råb
om et nyt opbrud
med traditioner og diskussioner
hen over morgenbordet
køkkenbordet og sofabordet

Hvert af dem
et kampråb om at komme i gang
Føje sit liv for en mental rettergang
på nedfaldne og rødmende løvblade
og puste lidt liv i et slukket lem

Så jeg bestiller hende hjem, savlende
min helt egne katja kean dukkelise
Mail order bride
nr. 5

Btw. – Mit navn er Keld
Forfatterens fordom nr. 2012

http://anglicismo.dk/?p=580

Den indfødte sommer - Af Tristan Baujault Borresen


Den indfødte sommer

En fest af flamboyant
røg 
ramte vi sindets udkant
i verdens pool
var vi formløse 
i klorvandets bølgende
tid
i sommerverdens forbudte
have
nyder vi træerne som vi plukker
sirligt dannede
mennesket
os af sommerens
sitar
en friskhed stiger i det tropiske
humør
ja vi danser
formløse
i verdens pool
fiskene, havrokker
glider forbi
Undersøger natten
Konklusion: ukendt af art

Bøger kan ikke beskrive
vores tropiske kroppe
ingen kan røre dette
på ny
som vi;

Vi, en fisk
en blåhval at være
blåt humør 
sommerens tropiske
tid
Men ja,
jeg forstod egentlig ikke dig
kunne ikke se forskel
i bøgerne
af din form
du hvirvlede væk
da jeg prøvede at
fange noget

Måske, ja
lød du som sitaren
men vandet gav ikke 
genklang

Måske ja,
var sommeren snart
forbi


onsdag den 25. april 2012

At være proaktiv - Af Johnny Christian Supertramp Thjellesen


At være proaktiv
Det at være proaktiv
er et valg man må tage
en beslutning om at
tage valget i stedet for
at lade andre tage det.
Det er en beslutning
et løfte til sig selv
om at lade være med at
bruge så meget dyrebart energi
på ting der alligevel er udenfor
ens egen fysiske grænse.
Før at ydre forandring kan finde sted
skal ens mentalitet omstilles
indstilles til at fokusere på målet
omredigeres til at tænke i nye baner og
slippe gamle og inaktive vaner
og give plads til innovation og nytænkning.
For at fange byttet må man tænke som byttet
fokusere på det og nogle gange
handle ud fra dets principper og regler
omstille sigtekornet og skifte retning
sætte sig i byttets sted for endelig at
skride til handling og trykke på aftrækkeren.


Inkubation - Af Tristan Baujault Borresen


Inkubation

INTRO:
Jeg tumlede i en ungdom
og mødte et legeme; det
sagde, at det var skønheden
selv
Jeg duftede til dets hud og
opdagede at vi hang
sammen.
Jeg rejste mig op fra skønheden, stadig med en utrænet balance-nerve
vaklede igennem værtshusene og skolerne og mødte pur-unge børn
som jeg. Stadig i en fordrukken gang fulgte jeg dem til deres
gilder:
Mad i guirlander
bølger af festlig støj
og jeg omend ikke lykkelig, men så dansende
dansende til deres sang:
“Rør løs til disse pigers bryster!“
“Spis løs ad libitum!“
“Dans!“ “Rør!“ "Kusse!“

Ingen anså mig pædofil, da jeg klyngede
hånden til tøsens skridt.
Hun trods såmænd sin ædru øjne, snusede
til sin blege skind
Holdte på sit hoved og 
blikket farede i forvirring
til besvimelse og hun
forsatte sangens
vers: “Elsk dig selv!“

I hendes søvn var
jeg mutters alene
Jeg så vampyrer
danse til naive
reklamer

et mareridt om forglemte
idoler. Problemer
Spekulationer
De sang
derude:

et langt og fyrigt brøl
som muren adskilte
fra min håbløse
vandring
ned til
tøsens
tavse
orgasme

fyldte hele rummet; musikken, veerne kom
en vred mine afbrød brølet
og

min krop stod ved tavlen. Mine ører stadig i tøsen.
Skolen fortsatte; til dagene ringede ud
Min krop endnu
tumlende

tirsdag den 24. april 2012

Afsked - Af Cecilie Sund Kristensen


Afsked

Du vil gerne rydde op
men kaffekoppen er pludselig
så langt væk fra dit blik
Du leger med tanken om
at cykle en tur
men dit hår er ikke sat
Hver dag går tiden i din stribede sofa
med radioen tændt
de eneste samtaler du fører
er når du beder P3 værten
holde sin kæft
Du klør dig i håret
tænker du hellere må vaske det
og ryster på hovedet af dig selv
Du kigger ud i mørket
der aldrig når at blive mørk
her fra tredje sal
og lejligheden overfor
står stadigvæk tom
Du har mistet din stemme
og lysten til at være en del
af alt det derude
Du trækker gardinerne for
lægger dig atter i sofaen
og trækker tæppet over hovedet
Falder i søvn til stilheden
der aldrig
er helt
stille

Du har lagt et afskedsbrev på bordet
til hende der København
Der alligevel altid
sked dig langt ned af ryggen

In Reverse - Af Paloma Alves


In Reverse


Hvis jeg kunne, ville jeg få mine sprængte tårer til at flyve op fra de kolde brosten.
Jeg ville lade dem glide baglæns op ad mine læber og kinder, for så at se dem blive suget ind igen i mine røde øjenkroge.

Jeg ville, stryge mit ansigt glat for krøller
rette min krogede ryg
gå tilbage af den gale vej
træde omvendt i pedalerne
gå ind ad den låste dør
og op ad trapperne
trin for trin
med hælene først
og tæerne til sidst

Jeg ville, lukke hoveddøren
og smide tøjet ved siden af din seng
kærtegne din hud oppefra og ned
trykke mig til hver et centimeter
af din krop og af igen
sætte ild til mit hjerte
og lade det brænde op
til der kun var dryssende flager tilbage

Jeg ville, række begge arme indad, sy sommerfuglenes vinger sammen og lade dem falde til bunds
Jeg ville, åbne øjnene i stedet for at lukke dem, mens jeg kyssede dig af mig.
Jeg ville fange sagte ord fra luften med min mund
jeg ville klemme, sluge og kvæle hvert et bogstav og lade dem fordampe der hvor de blev til
Jeg ville vende mig om i stedet for at vende mig frem
Jeg ville vinke farvel i stedet for hej
Jeg ville få min mundvige til at kravle ned fra ørerne og ned til hagen, så du aldrig skulle lægge mærke til mig.

Jeg ville den aften, hvor fyrværkeriet efterlignede stjernerne, indse at du var den absolutte kopi-vare, der allerede havde nået sin udløbsdato.
Jeg ville have lukket øjnene da du trådte ind ad døren
Jeg ville slet ikke være mødt op
hvis jeg bare havde vidst!
at du ville stjæle mit hjerte fra mig 

Nutidens kleopatra - Af Michael Juhl Svendsen


Nutidens kleopatra
Hun er så stedfjern at
hendes tanker hænger nede på hjørnet
sammen med de sorte rande under
hendes vintersols rødmende hoste
Hendes læber er bedækket
med et vokslag af bær
Frugt af livet
fra et hylende skød
Hun er en sommernomade
med et erotisk og eksotisk
men afklædt ansigt
Påklædt til at kæle og
født til at smage
på de drømme
du måtte
behage
En sand elsker med mørket og
forførende med lysets attributter
Hun er nutidens Kleopatra
Gårsdagen fiasko

http://anglicismo.dk/?p=134

Tidsrøver - Af Glenn Enrico Buhl Liwervall


Tidsrøver

 

Mit kropssprog viser så tydeligt – hvor desperat jeg forsøger flugt
Talen fra Henry fortsætter nydeligt – nærmest rutinemæssigt smukt

Jeg holdes hen - ved ikke om det er målet?
Men han lader mig riste – som en anden heks på bålet

Min tid stjæles – bid for bid – er på vej helt ind under min hud
Med en egoistisk ligegyldighed – jeg skal åbenbart stå for skud?

Fornemmelsen for situationen – er fuldstændig blottet
Maskingeværtalen indfanger mig – nu hvor jeg er spottet

For ham er jeg bare – endnu en ”sygdomsbuffer”
Endnu - et på vejen - sagesløst offer

 Min afgangseksamen fra ”Flinkeskolen” – og min høflighed spænder ben
Kunne jeg dog bare komme væk i tide – og helst uden varige men   





Et barn i verden - Af David Roma



Jeg sad i natten
og så
himlen flække
horisonten

Du var der
et lysende barn
alene i verden 

Mit drømmende sind - Af Kristina Munch




Alle disse vidunderlige drømme
så fulde af sprudlende vitalitet
jeg danser rundt mellem dem alle
med en forvirret mentalitet

Et lille fintspundet net i min hånd
og jeg prøver at fange dem ind
som sommerfugle på en frugtbar eng
må jeg fange mit drømmende sind.



Morfar-Hipstar - Af Michael Juhl Svendsen


Morfar-Hipstar

Han kører ned ad Vesterbrogade
venter for rødt og kører på gult
mens han hænger ligkistesøm ud af vinduet
og tænker lidt, måske endda fornøjet
indforstået og let skummelt
med et fjernt men tændt blik i øjet

Han skruer op for radioen
nikker lidt anerkende til rytmerne fra stationen
og stryger hænderne hen over rattet
Han retter på solbrillerne
så han er sikker på at udstyret
nu også er i orden

Han retter håret i bakspejlet
og pifter efter et par chicks på vejen
der har lyst til et venligt lift
Han fantaserer om et par dejlige numser
længere henne af boulevarden
der liiiiiiige har
lyst til et lille dyt

For han har lige købt
sin første hvide Porsche 911 cabriolet
som sexlysten og legesyg morfar-hipstar
der lige har
lagt sin kone i graven
I dag er trods alt første gang
at han fylder 86 år
og han ikke er gnaven.

http://anglicismo.dk/?p=568

mandag den 23. april 2012

Kontroltab - Af Cecilie Sund Kristensen



Kontroltab

Man kan blive noget så afhængig
af at føle sig frustreret og fortabt
når man kigger på alle de døde stjerner
der svæver rundt over ens hoved
Når man kigger på dit løse hår
og fornemmer din nøgne hud
Duften af rødvin og cigaretrøg

Når man beder sig selv om at stoppe
men egentlig begynder at nyde det
Begynder at have lyst til
at begrave sig selv i sørgmodige sange
der handler om død og kærlighed
imens man kigger undrende
på sit eget spejlbillede

Når man har mærket dine arme før
og kysset de der porøse læber
du har kysset så mange andre med
og som kan bryde gennem enhver mur
der skjuler et lille hjælpeløst menneske
som får lyst til at fortælle dig ting
hun aldrig har villet nævne før

Når man mærker dit isnende åndedrag
forplante sig i den uberørte nakke
der på en sygeligt forkert måde
fortæller at det er rigtigt
Og så vender man sig om
og bliver hypnotiseret
af det blik du dræber alle andre med

Man kan blive noget så afhængig
af at jagte det uopnåelige
og forelske sig i det farlige
bare for at føle sig i live
Og af at åbne det gamle skab i stuen
tage endnu en flaske ud
og gemme sig væk, sammen med den

Holde sig selv med selskab
indtil man drukner i egne tanker
og lader vodkaen
rense samvittigheden

Vi er jo ikke kun
afhængige
af dig
skal du huske





Overspringshandling - Af Glenn Enrico Buhl Liwervall




Overspringshandling
Af Glenn Enrico Buhl Liwervall



Får mig til at springe over - hvor gærdet er lavest
Står i kø for at springe over
  Står nærmest på spring - for at springe over i køen
En handling - der forhindrer en masse andre handlinger
Forhindrer så meget – at der er behov for forvandling
Men netop mellem ord og handling – springer den ind
Tager springet igen og igen
En overspringshandling – der i den grad har taget over
Gradvist fået overtaget – og dermed skabt en forvandling



Novelle publisher



Afrikas Dronning - Af Michael Juhl Svendsen

Afrikas Dronning

Afrikanske tårer
drukner i paragraffer
Deres hud er mærket
med ar og misbrug
manglende tiltro og
vestlig forbrug
Den mørke dronning
er en diamant fuld af blod
En udsultet madonna
pisket og tæsket
af lyst og hor
Hun kommer
når månen er sulten
og samvittigheden sort
Knælende og bedende
foran din hoveddør
i øjnene på
naboens kristne barn
Når hun spørg om hjælp
giver du en femmer
Inderst inde
er du jo
en vinder

Sigøjnerdreng - af David Roma


Sigøjnerdreng 

Hun havde ret
hende den gamle kælling der kaldte mig en sigøjner
dengang jeg havde forvildet mig ud på Hellerups sundveje
hvor alting bare er perfekt
mellem 10 millioner kroners villaer
               1 million kroners Audier
og            0, 01 millioner kroner i årsløn til den illegale
                                                              indvandrer
der tørrer støvet af så andre kan trække vejret

Jeg boede i en gammel tjenestebolig,
oven på en garage
og fragtede mig omkring i en gammel hvid Mazda
der pyntede der i indkørslen mellem de sølvgrå ladies. 
Den skulle skubbes i gang
til stor irritation for de fleste af mine naboer,
særligt Brian Mikkelsen der aldrig formåede
at undgå mit blik når den gamle tøs skulle i gang
Han var altid offer
senere blev han Justitsminister  

Om sommeren flød den fælles have med stafelier, malerier og bøger
I gården stod der vasketøj, altid høj musik, sko udenfor,
vores billige havemøbler og skrald (i den gamle kællings øjne).
Hun var en alkoholiseret enke fra en eller anden liebhaver med kæmpe sommerhus i Hornbæk og sin 7 millioners villalejlighed ned til vandet.
Hun kom tit hen til garagen om aftenen når hun havde drukket tæt og råbte vi skulle tage vores sigøjner lejr og sigøjner navne
med hjem til Nørrebro hvor vi hørte til!

Et par gange bad jeg hende om at gå
men næste dag var vores skraldespand altid væltet,
så havde hun det at brokke sig over næste aften.
Jeg ringede til politiet et par gange, men stod registreret
i et eller andet underligt register, så de endte altid med at afhøre mig istedet.
Jeg snakkede med vores udlejer, en flink kosmetisk tandlæge
der tjente millioner på at sætte diamanter på andres fortænder, men han trak bare på skuldrene.
De var jo også naboer oppe i Hornbæk.

Så en aften regnede det, månen var fuld, lav og trak tidevandet til sig.                                                                                               
Stilheden blev afbrudt af larmen, som den næsten altid gør
Det var den gamle kælling
der var ved at smadre vores ting i et anfald på bunden af flasken
Jeg fløj ned af trappen og råbte af hende så hun faldt ned mellem
alle
de flasker hun havde tømt og smadret i gården
der var gråd og skrig indtil 
Hun fik kvabset sig hen til køkkentrappen, blødende
på alle fire, som et lille dyr der trak sig tilbage til sit fornemme sorte hul  

Et par dage efter fik vi vores opsigelse og flyttede tilbage til Nørrebro.
Men hun havde ret, hende den gamle kælling.
Jeg er en sigøjner,
lige før vi tog af sted, skrev jeg på hendes bil med en kniv
og stjal sidespejlene.