søndag den 1. juli 2012

Lille voksne - Af Kristina Munch



Kunne jeg blot en enkelt dag
lægge mig trygt
i min moders skød
og være helt uden frygt
så lille varm og blød

Kunne jeg blot en enkelt time
drømme rosenrødt
Bygge mig en hule
Sanse livet blidt og sødt
som små sommerfugle

Kunne jeg blot et enkelt minut
gå i fine kjoler
Ih så lykkelig i dans
til duften af violer
og leve med en prins

Kunne jeg blot et enkelt sekund
være glad og fri
Springe sorgløst rundt og tro
på livets trylleri

Ingen kommentarer:

Send en kommentar