Lad bare regnen falde
piske vejen til med gråd
lave huller og buler og sår
der kun kan heles af
sorttjente vejarbejdere
uden en gyldig licens
som heller ikke betaler licens
og som ikke ved hvad
det vil sige at
drikke sig i hegnet
på en onsdag
Lad bare skyerne komme
og mørklægge naturen
således at alt der før var grønt
bliver sort eller gråt
Som om vejret pludselig
blev deprimeret
og fik en besynderlig lyst
til at drikke sig i hegnet
på en ellers så dejlig
onsdag aften
Lad solen titte frem
og brænde huden op
på ethvert ynkeligt barn
hvis forældre ikke har råd
til faktor 20
og derfor må smøre ungen ind i
kopattesalve og håbe på
at det holder skoldningen væk
mens de bruger de sidste 30 kr
på en papvin
nede fra fakta
så de kan drikke sig i hegnet
onsdag aften
Lad bare tordenen brage
og lynet spide sig ned
igennem taget på kirketårnet
hvor klokkeren sidder og sover
tålmodigt venter på
at klokken slår midnat
Men ilden starter ikke
han vågner blot og
drikker en slurk af sin brændevin
natten til torsdag
forhenværende onsdag
i henrivende, smukke
Stenstrup
Dér indser han
at hans stilling
for længst er blevet erstattet
af nutidens teknologi
Så han tager
endnu en slurk
og går til ro
med regn
i hovedet
http://ceciliekristensendigte.blogspot.dk/2012/07/16-07-2012-ii.html
Ingen kommentarer:
Send en kommentar