søndag den 15. juli 2012

Mørke rum - Af Kristina Munch



Jeg ved ikke hvorfor du græder
når jeg stryger dig kærligt over håret
Og min stemme sagte hvisker i dit øre
 jeg er ingen ond forræder

Hånd i hånd har vi gået gennem gader
Mellem mylder og dunkle kroge
hvor jeg har mødt mørket i dine øjne
omme bag alle dine facader

Jeg har holdt om dig og kysset din mund
svævende på en lykkens sky
Og elsket dig vildt til daggryets komme
Ikke fjernt fra din afgrund

Du har fyldt mig med ord og varme
med et strejf fra dine hemmeligheder
Utallige er nætterne hvor jeg har tænkt
på din stemmes skjulte harme

Stille har jeg forsøgt at spørge
mens dine kæber har spændtes i smerte
Og du har vendt dig bort som en skygge
Fortvivlet for at sørge

Som en listig kat har jeg prøvet
Spindende at trænge derind
og finde din ensomheds kerne
hvor noget engang er blevet dig frarøvet

Jeg ved ikke hvorfor du altid har lidt
så dybt i dit hjertes sjæl
Men jeg ser bag vor lykke og kærlighed
at du er tabt et sted for evigt 


www.123hjemmeside.dk/novelleforfatter

Ingen kommentarer:

Send en kommentar