mandag den 23. juli 2012

digt 23-07-2012 - Cecilie Kristensen

Læderet om dit håndled
har snoet sig af
og er langsomt i gang med
at vikle sig om mine knogler
kvæle mit hjerte og
stramme sig om mine lunger

Jeg snakker til dig
helt komplet toneløst
imens du sidder og
kigger forundret på din arm
og tænker på
hvor det blev af

Ringen på din finger
blænder mit venstre øje
så jeg må skygge for det og
se væk fra det faktum at
ikke alting er
som jeg vil have det

Vi er alligevel så forskellige
at vi end ikke kan
tage et bad sammen for du
kan lide at holde hovedet koldt
imens jeg elsker
at brænde
fingrene

http://ceciliekristensendigte.blogspot.dk/2012/07/23-07-2012.html

mandag den 16. juli 2012

digt 16-07-2012 Af Ceilie Kristensen

Lad bare regnen falde
piske vejen til med gråd
lave huller og buler og sår
der kun kan heles af
sorttjente vejarbejdere
uden en gyldig licens
som heller ikke betaler licens
og som ikke ved hvad
det vil sige at
drikke sig i hegnet
på en onsdag

Lad bare skyerne komme
og mørklægge naturen
således at alt der før var grønt
bliver sort eller gråt
Som om vejret pludselig
blev deprimeret
og fik en besynderlig lyst
til at drikke sig i hegnet
på en ellers så dejlig
onsdag aften

Lad solen titte frem
og brænde huden op
på ethvert ynkeligt barn
hvis forældre ikke har råd
til faktor 20
og derfor må smøre ungen ind i
kopattesalve og håbe på
at det holder skoldningen væk
mens de bruger de sidste 30 kr
på en papvin
nede fra fakta
så de kan drikke sig i hegnet
onsdag aften

Lad bare tordenen brage
og lynet spide sig ned
igennem taget på kirketårnet
hvor klokkeren sidder og sover
tålmodigt venter på
at klokken slår midnat
Men ilden starter ikke
han vågner blot og
drikker en slurk af sin brændevin
natten til torsdag
forhenværende onsdag
i henrivende, smukke
Stenstrup

Dér indser han
at hans stilling
for længst er blevet erstattet
af nutidens teknologi
Så han tager
endnu en slurk
og går til ro
med regn
i hovedet

http://ceciliekristensendigte.blogspot.dk/2012/07/16-07-2012-ii.html

søndag den 15. juli 2012

Mørke rum - Af Kristina Munch



Jeg ved ikke hvorfor du græder
når jeg stryger dig kærligt over håret
Og min stemme sagte hvisker i dit øre
 jeg er ingen ond forræder

Hånd i hånd har vi gået gennem gader
Mellem mylder og dunkle kroge
hvor jeg har mødt mørket i dine øjne
omme bag alle dine facader

Jeg har holdt om dig og kysset din mund
svævende på en lykkens sky
Og elsket dig vildt til daggryets komme
Ikke fjernt fra din afgrund

Du har fyldt mig med ord og varme
med et strejf fra dine hemmeligheder
Utallige er nætterne hvor jeg har tænkt
på din stemmes skjulte harme

Stille har jeg forsøgt at spørge
mens dine kæber har spændtes i smerte
Og du har vendt dig bort som en skygge
Fortvivlet for at sørge

Som en listig kat har jeg prøvet
Spindende at trænge derind
og finde din ensomheds kerne
hvor noget engang er blevet dig frarøvet

Jeg ved ikke hvorfor du altid har lidt
så dybt i dit hjertes sjæl
Men jeg ser bag vor lykke og kærlighed
at du er tabt et sted for evigt 


www.123hjemmeside.dk/novelleforfatter

lørdag den 7. juli 2012

Vildveje

Som en strejfende, strejfende
vandrer til
klippeørknens smeltende jord
En lyd til himmelen flyver fra en
ørns kald

Brunstige bjerge der leger med
bestigelsen;
rødlige af frustration

Og som den sjældne pige der
som et fatamorgana der
ligger hovedet ved
mit bryst

sødelige savn i en tør mind
til den altid bevægelige tøs
og altid bevægelige bjerge

Druknende fodspor og et
kraftløst trin
synsfeltet sænker sig i stær
over den ensomme ørn som
et tæppe ned til
tøsens skridt

mandag den 2. juli 2012

Spildt Mælk

Mælkeglasset på bordet
kan ikke rumme de hårde ord
der får værelset til at knække
Så stille flyder mælken ud
over to sorte skygger
på bordet

Alene står glasset nu
tomt og udskældt, under to
visne roser

Blomsterne får altid
mine tanker til at
gro
og spildt mælk
minder mig nu om tårer

mellem os to

http://anglicismo.dk/?p=665

digt 29-06-2012 - Af Cecilie Kristensen

Du vil have jeg
kører hånden igennem mit hår og
kigger dig i øjnene
mens du stirrer på mig og jeg
står foran dig
for en gangs skyld
uden en mur

At jeg kysser dig i nakken og
bider dine læber blodige
river din ryg fra hinanden
og hvisker at du er den eneste
der gør dette ved mig

Du vil have at jeg
tager på mig selv
læner mig langt baglæns
mod en dyb, dyb afgrund
og siger dit navn mens jeg
kommer dig lige
ind på brystet

Men du må nøjes
med en missionær

http://ceciliekristensendigte.blogspot.dk/2012/06/29-06-2012.html

søndag den 1. juli 2012

Lille voksne - Af Kristina Munch



Kunne jeg blot en enkelt dag
lægge mig trygt
i min moders skød
og være helt uden frygt
så lille varm og blød

Kunne jeg blot en enkelt time
drømme rosenrødt
Bygge mig en hule
Sanse livet blidt og sødt
som små sommerfugle

Kunne jeg blot et enkelt minut
gå i fine kjoler
Ih så lykkelig i dans
til duften af violer
og leve med en prins

Kunne jeg blot et enkelt sekund
være glad og fri
Springe sorgløst rundt og tro
på livets trylleri