Jeg børstede støvet
af mine fingre
Ventede på at hedebølgen
ville forsvinde og påaf mine fingre
Ventede på at hedebølgen
at mine øjne ville åbnes
Jeg hoster skidt
ud mellem mandlerne
Spytter ud
på plankegulvet
Mens splinterne
i mine fødder
bare bliver flere
og flere
Loftet smider stykker
ned på mit hår
og jeg forestiller mig
at det er gråt
Måske jeg nu
ser gammel ud
og ikke længere
så ødelagt
Du fortæller om
at du elsker
at fikse det der er i stykker
Hvordan du vil
fikse mig og fjerne
det der knæk i min stemme
og mørket i mit blik
Du siger du kan se
at jeg er ødelagt
og det fascinerer dig
evindeligt
Men du har bare taget mig
og sat mig fast
uden at spørge
om jeg ville være en del
af dine sindssyge lege
Du har bare
sat et bind for mine øjne
alene fordi
du tror at dét
vil få mig til at se lyset
Fordi du tror
at tvang
vil få mig til
ikke
at elske
en anden
ceciliekristensendigte.blogspot.com
